Sidste nyt kom hurtigt

- og et tilsagn på tilskud fra kommunen er mere end velkomment. Fantastisk arbejde fra styregruppen , så mangler vi bare det sidste 😊

08-November-2020

Update klubbane

Update klubbanen 2020

På opfordring ved generalforsamlingen følger her et kort Update på udviklingen.

Som tidligere meldt ud faldt valget på Kjeldalgaard ved Stenderup – Pernille og Christian mente godt de kunne holde os ud over en længere årrække. Således er vi, hvis finansieringen kommer på plads, blevet enige om at lave en tinglyst aftale på 10-15 år for således at sikre klubben og aktiviteterne i en lang årrække.
Med en årlig fee på under 1/3 af hvad vi tidligere har betalt for benyttelse banefaciliteter, mener vi at have handlet yderst ansvarligt overfor klubben og jer som medlemmer.
Desuden bliver der naturligvis ikke skrevet under på nogen kontrakt før vi er sikre på et positivt udfald på såvel fondsansøgninger og tilladelser.

Med en placering i Stenderup ligger stedet lige midt i smørhullet og i umiddelbar nærhed af motorvejen, så der er super nem adgang for alle nærmest uanset hvor man kommer fra.
Desuden er der allerede nu etableret en ridehal lige om hjørnet, en hal som også klubbens medlemmer efter aftale kan benytte. Jeg skal understrege at hallen er privat og ikke en del af de fremtidige klubfaciliteter, derfor skal der påregnes egenbetaling.

I skrivende stund er 4 af bestyrelsens medlemmer meget aktivt i gang med såvel ansøgninger ved kommunen, møder med samme og ansøgninger hos diverse fonde.
Vi taler om screening, landzone tilladelser, beskyttede diger , hvilken og hvor megen aktivitet vil der være på stedet, nabohøringer, en frimenighed der også har noget at skulle have sagt og sandelig om ikke landsbyen er klassificeret som en forte landsby, derfor skal Haderslev Stift også høres.
Sideløbende lægges der ansøgninger ind om tilskud fra diverse fonde så vi kan få lidt mere kød på projektet.

Som det er lige nu og med 2020 som det „ meget anderledes år”, er vi på ingen måde der hvor vi havde forventet eller ønsket at være.

Projektet er stort og enormt tids – og arbejds intensivt. Der bruges mange timer i frivillighedens og klubbens navn, stor tak til jer der har påtaget sig opgaven.

- Der blev også spurgt ind til på GF, om vi påtænker at bruge af klubbens pengebeholdning ?

Ja, helt sikkert.
Vi har igennem de sidste mange år med hårdt arbejde og mange events formået at øge klubbens konto med mere end 60%, de penge skal bruges til noget som alle i klubben kan få nytte af – vores alles klubbane – som alle i klubben får adgang til.

Der blev også spurgt ind til hvorvidt kontingentet skulle finansiere banen eller om kontingentet blev sat op ?
Nej, det skal kontingentet ikke, for det er ikke muligt i en klub med det medlemstal vi har.
Men ellers er kontingenter er helt klart med til at finansiere klubbens drift og naturligvis til at sende videre til vores paraplyorganisation der også gerne ser nogle penge fra klubben.

Bliver kontingentet sat op ?
Kontingentet har står urørt i mere end 10 år, eneste ændringer har været at der er indført distancemedlemsskab og noget pensionist medlemskab for inaktive medlemmer, begge dog uden stemmeret ved GF. Så ja, det kan da sagtens være at vi engang indenfor de kommende år skal lægge 25 kr oveni satserne, men som vedtaget i 2020/2021, fremstår kontingentet uændret.

Det var ordene herfra, bestyrelsen og styregruppen melder ud igen når der er noget at berette.

På vegne af bestyrelsen
Gitte