Skal dit barn lære at ride 😃

Undervisning for børn hos Stald Skyttehus

 "Hvor: stald skyttehus, Skyttehusvej 10, 6330 Padborg
Hvornår: lørdage kl. 12 starter første hold, i alt maks tre hold, ,med højst 4 på hvert. (start d. 1.februar 2019)
Varighed: 1 time, inklusive op- og afsadling.
Pris: 500kr. på lånt hest, 325kr på egen hest. Dette dækker en måneds undervisning, uanset eventuelle afbud. Betales forud den første i måneden til konto i Andelskassen 5969 8049364.
Tilmelding: ved interesse sende en pb til Birgitte Lykou Dahl.
Hvem kan deltage?
Undervisningen om lørdagen er opdelt, så både de allermindste og de større får den undervisning, der passer til dem.
Der er trækkehold for de allermindste, som ikke tidligere har redet eller har meget begrænset erfaring – altså for begyndere eller let øvede begyndere.
Børn i alderen fra 3 år og opefter kan deltage – alt efter deres fysiske og psykiske udvikling.
For de øvede, typisk børn fra 8 år og op, bliver ridningen gradvist mere selvstændig, men altid afpasset efter det enkelte barns forudsætninger.
Målsætning
Vi tilstræber, at børnene lærer at omgås hesten på selvtillidsfuld og hensynsfuld måde, og praktisk også selv at sadle hesten op. Målet er, at børnene bliver kompetente til at ride selv og sammen med andre, i hal, bane og i terræn, i islandshestens gangarter.
Rytterne lærer at:
- sadle op og gøre hesten klar til ridning
- blive fortrolige med at sidde på hesteryg
- holde tøjlerne korrekt
Vi træner:
- balance-øvelser
- forhindringsbane med slalom
- gribe risposer
- skridt, trav og tølt
- almindelig dressurridning
I godt vejr kan vi godt finde på at ride en tur ned til skoven.
På rytterens præmisser:
Det er meget forskelligt, hvor mange gange eleverne skal deltage i undervisningen, før de begynder at trave/tølte eller galoppere. Der er ingen pres eller tvang, og hvis man har behov for at skridte mange gange, før man har lyst til at trav eller tølt, så er det fint.
Praktiske forhold:
Dit barn skal have:
- en ridehjelm, der er CE-mærket med standard EN 1384:2017 eller VG1
- lukket fodtøj med hæl f.eks. gummistøvler. Tennissko og lignende er ikke sikkerhedsmæssigt korrekt
- Handsker til de kolde måneder
Det første kvarter går med opsadling og klargøring. Vi forventer, at både barnet og den voksne deltager i dette.
Du skal som forælder være indstillet på at trække hesten med barnet, hvis barnet ikke kan ride alene på hesten. Forældrene skal også bære fornuftigt fodtøj - ikke clogs eller sandaler.
Meld altid afbud, når I ikke kan komme."

refusion undervisning barn Stella

Stella giver tilskud til dit barns undervisning på Stald Skyttehus. Download blanket og få mere info